flere

Ordet 'flere' er en absolut grundsten i det danske ordforråd, især for begyndere på A1-niveau. Det fungerer som komparativ-formen af ordet 'mange'. Når man lærer dansk, er det vigtigt hurtigt at mestre mængdeangivelser, og her spiller 'flere' en central rolle. Det bruges til at indikere, at et antal af noget er større end et andet antal, eller blot at der er tale om mere end én af en tællelig ting. Det er et ord, der ikke bøjes efter køn (en/et) eller i bestemthed, hvilket gør det betydeligt lettere at anvende korrekt i sætninger end mange andre danske adjektiver.

Den mest basale og hyppige brug af 'flere' er direkte foran et navneord i flertal. For eksempel: 'Jeg har flere spørgsmål til læreren.' Her fungerer det som en mængdeangiver, der præciserer antallet. En anden meget vigtig og uundværlig konstruktion er sammenligningen med ordet 'end'. Hvis man ønsker at udtrykke, at man besidder en større mængde af noget i forhold til en anden person, siger man: 'Jeg har flere bøger end min bror.' Desuden ser vi ofte 'flere' brugt i den iterative form 'flere og flere', som beskriver en proces eller en tendens, der er i konstant vækst, f.eks. 'Der kommer flere og flere turister til København hvert år.'

I den danske dagligdag optræder ordet 'flere' i næsten alle tænkelige situationer. Det kan være i supermarkedet, når man spørger ekspedienten: 'Har I flere poser under kassen?', eller på arbejdspladsen, når en leder konstaterer: 'Vi har brug for flere ressourcer til dette projekt.' Det er et stilistisk neutralt ord, hvilket betyder, at det kan anvendes i alle sociale lag og situationer uden at virke hverken for formelt eller for uformelt. I akademiske tekster eller nyhedsartikler bruges det ofte til at formidle statistiske forskelle, som i sætningen: 'Flere borgere vælger i dag at cykle frem for at tage bilen.'

Den absolut vigtigste skelnen for en sprogstuderende er forskellen på 'flere' og 'mere'. Dette er en af de mest klassiske fejl. Reglen på dansk er dog ret simpel: Man skal spørge sig selv, om genstanden kan tælles. Hvis man kan tælle enhederne (som æbler, huse, biler eller timer), skal man altid bruge 'flere'. Hvis der derimod er tale om en utællelig masse eller et abstrakt begreb (som vand, sukker, tid, søvn eller kærlighed), skal man bruge 'mere'. Sammenlignet med ordet 'adskillige', er 'flere' langt mere almindeligt i talesproget. 'Adskillige' bruges typisk i skriftsprog og antyder ofte et ret betydeligt antal, hvor 'flere' er mere neutralt. Endelig er det værd at bemærke ordet 'færre', som er den direkte antonym til 'flere'.