de

Ordet “de” er det grundlæggende personlige pronomen i tredje person flertal på dansk. Det svarer præcis til det engelske “they”. Det bruges udelukkende som subjekt (grundled), hvilket betyder, at det er den person eller gruppe, der udfører handlingen i sætningen. På dansk skelner vi ikke mellem køn i flertal; uanset om man taler om mænd, kvinder, børn eller livløse genstande, bruger man altid “de”.

“De” placeres normalt før verbet i en almindelig fremsættende sætning, f.eks. “De kommer nu.” I spørgsmål bytter subjekt og verballed plads: “Kommer de nu?” En meget vigtig grammatisk detalje er sondringen mellem subjektform (de) og objektform (dem). Man bruger “de”, når gruppen handler, og “dem”, når gruppen er genstand for en handling (f.eks. “Jeg ser dem”).

Ordet optræder i næsten alle typer dansk tale og skrift. Det er uundværligt for at undgå gentagelser af substantiver. Hvis man først har nævnt “naboerne”, vil man i de efterfølgende sætninger bruge “de” for at gøre sproget mere naturligt. Det bruges også i faste vendinger som “de fleste” (most people) eller “de andre” (the others).

Den mest almindelige forveksling sker med “dem”. Husk reglen: Hvis du kan erstatte ordet med “vi”, skal du bruge “de”. Hvis du kan erstatte det med “os”, skal du bruge “dem”. Derudover findes den høflige tiltaleform “De” (skrevet med stort), som bruges til at tiltale én person formelt. Denne form er dog næsten forsvundet fra moderne dansk og bruges i dag stort set kun over for medlemmer af kongehuset eller i meget formelle, gammeldags korrespondancer. Endelig kan “de” fungere som den bestemte artikel i flertal foran et adjektiv, f.eks. “de store huse” (the big houses).