pas

Ordet 'pas' refererer i denne kontekst til et rejsedokument. Det er et essentielt dokument for alle, der ønsker at krydse internationale grænser. I Danmark udstedes pas af kommunernes borgerservice, og de er i dag biometriske, hvilket betyder, at de indeholder en chip med fingeraftryk og digitale fotos. 2) Brugsmønstre: Som substantiv er 'pas' et intetkønsord (et pas, passet, flere pas, alle passene). Det optræder ofte sammen med verber som 'at vise', 'at ansøge om', 'at forny' eller 'at medbringe'. Man taler ofte om 'at have passet i orden', hvilket betyder, at det er gyldigt og ikke udløbet. 3) Almindelige kontekster: Den mest typiske kontekst er rejser og transport. Man møder ordet i lufthavnen ved 'paskontrollen', eller når man booker flybilletter, hvor man skal oplyse sit 'pasnummer'. Derudover bruges passet som den højeste form for identifikation (ID) i Danmark, for eksempel når man skal åbne en bankkonto eller hente vigtige dokumenter, hvis man ikke ejer et kørekort. 4) Sammenligning med lignende ord: Selvom 'ID-kort' og 'kørekort' også er identifikationspapirer, er passet det eneste, der officielt anerkendes som rejsedokument i hele verden. Et sundhedskort (det gule kort) indeholder intet billede og kan derfor ikke bruges som identifikation i samme grad som et pas. Det er også vigtigt at bemærke, at ordet 'pas' på dansk har homonymer; det kan også være en bydeform af verbet 'at passe' (f.eks. 'pas på!') eller et udtryk for, at man ikke kender et svar ('pas!').