pige

Pige er et af de mest fundamentale navneord i det danske sprog og er et af de første ord, man lærer som begynder. Ordet betegner et barn eller et ungt menneske af hunkøn. Grammatisk set er det et fælleskønsord, hvilket betyder, at det tager den ubestemte artikel 'en' (en pige) og endelsen '-n' i bestemt form (pigen). Flertalsformen er 'piger', og i bestemt form flertal hedder det 'pigerne'.

Ordet bruges mest naturligt om børn fra fødslen og op til slutningen af teenageårene. Det er det direkte modstykke til ordet 'dreng'. Selvom den tekniske definition stopper ved voksenalderen, er det meget almindeligt i Danmark, at voksne kvinder bruger ordet om sig selv og deres veninder i sociale sammenhænge. For eksempel er 'pigefrokost' eller 'pigeaften' faste begreber for sociale arrangementer kun for kvinder, uanset om de er 20 eller 60 år gamle.

Man møder ordet overalt i dagligdagen. I skolen taler man om 'pigerne i klassen'. I familien taler man om 'en lille pige'. I sammensatte ord er det også meget produktivt; ord som 'pigenavn', 'pigetøj' og 'pigecykler' bruges til at kategorisere genstande og navne. I romantisk sprogbrug kan en mand kalde sin kæreste for 'min pige', selvom dette kan opfattes som en smule gammeldags af nogle, mens det for andre er et kærligt udtryk.

Det er vigtigt at skelne 'pige' fra 'kvinde'. En 'kvinde' er en voksen person, og at kalde en voksen kvinde for en 'pige' i en professionel sammenhæng kan blive opfattet som nedladende eller uprofessionelt (formindskelse). Der findes også ordet 'tøs'. 'Tøs' er mere uformelt og kan have en dobbelt betydning. Det kan bruges kærligt (f.eks. 'min store tøs' til en datter), men det kan også bruges nedsættende om en person, man synes er svag eller pjevset (f.eks. 'at være en tøsedreng'). Endelig er der ordet 'jomfru', som historisk set blev brugt om unge piger, men i dag har det en specifik seksuel betydning og bruges ikke længere som et synonym for en ung pige i daglig tale.