hun

“Hun” er det personlige pronomen i tredje person ental, der bruges til at betegne en person af hunkøn. På dansk er det et af de mest fundamentale ord, som alle begyndere lærer tidligt i deres sprogrejse. Det fungerer som en erstatning for et egennavn (som f.eks. Maria eller Anne) eller et substantiv (som f.eks. kvinden eller pigen) for at gøre sproget mere flydende og mindre repetitivt.

Grammatisk set optræder “hun” altid som subjekt i en sætning. Det betyder, at det er den person, der udfører handlingen. I en standard dansk sætningsstruktur (S-V-O) står “hun” normalt først. For eksempel: “Hun læser en bog.” Dog kan rækkefølgen ændre sig ved spørgsmål eller inversion: “Læser hun en bog?” eller “I dag læser hun en bog.” Det er vigtigt at skelne mellem “hun” og “hende”, hvor sidstnævnte er objektformen.

Ordet bruges i alle tænkelige sammenhænge, lige fra uformelle samtaler i hjemmet til meget formelle akademiske tekster eller politiske taler. Det bruges også om dyr, hvis man ønsker at præcisere deres køn, f.eks. “Min kat er drægtig, hun skal snart have killinger.” I modsætning til visse andre sprog bruges “hun” på dansk næsten aldrig om livløse genstande som biler eller både, medmindre man taler i et meget poetisk eller gammeldags sprog.

Den mest almindelige forveksling sker med “hende”. Reglen er simpel: Brug “hun” når personen “gør” noget, og “hende” når der “sker” noget med personen. Sammenlignet med “han” (maskulinum) følger “hun” præcis de samme grammatiske regler. I moderne dansk diskussioner om kønsneutralitet ser man ofte “hun/han” eller det kønsneutrale “hen”, men “hun” forbliver det primære ord for at referere til kvinder.