den

Ordet “den” er en af de mest fundamentale og hyppigst anvendte ord i det danske sprog. Dets primære funktion er at fungere som et personligt pronomen for ting, dyr og begreber, der har grammatisk fælleskøn (ord, der bruger artiklen 'en'). Det svarer ofte til det engelske 'it', men kun for fælleskønsord.

“Den” optræder i tre hovedroller. Som personligt pronomen erstatter det et navneord for at undgå gentagelse (f.eks. “Hvor er koppen? Den er i køkkenet”). Som demonstrativt (påpegende) pronomen bruges det med tryk for at udpege noget specifikt (f.eks. “Jeg vil have DEN bil”). Som den foranstillede bestemte artikel bruges det, når et substantiv i bestemt form beskrives med et adjektiv (f.eks. “den store hund”).

I daglig tale bruges “den” om alt fra konkrete genstande som stole, biler og cykler til abstrakte fænomener som tid, kærlighed eller en sag. Selvom dyr teknisk set er fælleskøn og derfor refereres til som “den”, vil danskere ofte bruge “han” eller “hun” om kæledyr for at vise personlig tilknytning.

Det er vigtigt at skelne mellem “den” (fælleskøn) og “det” (intetkøn). Valget afhænger udelukkende af navneordets køn: “en stol” bliver til “den”, mens “et bord” bliver til “det”. Derudover skal man være opmærksom på forskellen mellem “den” og “han/hun”. “Den” bruges generelt ikke om mennesker, da det kan virke objektiverende eller uhøfligt, medmindre man bruger det i en specifik grammatisk konstruktion som “den, der...”