mulig

Ordet 'mulig' er et af de mest fundamentale adjektiver i det danske sprog. Det bruges til at beskrive noget, der har potentiale til at eksistere, ske eller blive udført. Det er tæt beslægtet med verbet 'at kunne' og substantivet 'en mulighed'. På dansk fungerer det som et redskab til at udtrykke modalitet – altså graden af sikkerhed eller gennemførlighed omkring en hændelse. Det er et neutralt ord, der kan bruges i næsten alle sociale sammenhænge.

'Mulig' optræder ofte i faste vendinger. Den mest almindelige konstruktion er 'Det er muligt at...', efterfulgt af en infinitiv. For eksempel: 'Det er muligt at parkere her.' Her fungerer 'muligt' i intetkøn, fordi det refererer til hele sætningen eller den efterfølgende handling. En anden vigtig brug er i superlativer kombineret med 'som muligt', såsom 'hurtigst muligt' (as fast as possible) eller 'bedst muligt'. Her forstærker ordet graden af den egenskab, man taler om.

I dagligdagen bruger vi 'mulig' til at diskutere planer og logistik. 'Er det muligt for dig at mødes klokken 10?' I professionelle sammenhænge bruges det til at analysere risici eller potentialer: 'Vi skal se på alle mulige scenarier.' Det optræder også ofte i negative konstruktioner for at være høflig; i stedet for at sige 'Jeg kan ikke,' siger man ofte 'Det er desværre ikke muligt.' Adjektivet bøjes efter det substantiv, det lægger sig til: en mulig løsning (fælleskøn), et muligt resultat (intetkøn), og mulige konsekvenser (pluralis).

Det er vigtigt at skelne 'mulig' fra 'sandsynlig'. Hvis noget er 'muligt', betyder det blot, at chancen eksisterer (fra 0,1% til 100%). Hvis noget er 'sandsynligt', betyder det, at det er overvejende sandsynligt, at det vil ske (typisk over 50%). Man kan også forveksle det med 'eventuel', som oftest bruges om noget, der måske kommer til at ske i fremtiden som en sidebetingelse. Endelig er der 'gørlig', som er mere specifikt rettet mod, om en praktisk opgave rent teknisk kan løses.