mandag

Mandag er den første dag i den danske arbejdsuge og skoleuge. I Danmark, og i de fleste europæiske lande, følger vi den internationale standard (ISO 8601), som fastslår, at mandag er ugens første dag. Dette står i kontrast til nogle andre kulturer, for eksempel i USA, hvor søndag ofte betragtes som ugens begyndelse i kalenderen.

Navnet 'mandag' stammer fra det oldnordiske 'mánadagr', som betyder 'månens dag'. Det er en direkte oversættelse af det latinske 'dies Lunae'. Ordet er et navneord (substantiv) i fælleskøn. Det bøjes som følger: en mandag (ubestemt ental), mandagen (bestemt ental), mandage (ubestemt flertal) og mandagene (bestemt flertal).

Når man taler om mandag på dansk, er præpositionerne afgørende for betydningen. Hvis man siger 'på mandag', refererer man til den kommende mandag. Hvis man derimod siger 'i mandags', taler man om den mandag, der lige er passeret. Hvis man vil beskrive noget, der sker rutinemæssigt hver uge, bruger man formen 'om mandagen' (f.eks. 'Jeg går til svømning om mandagen').

Mandag forbindes ofte med rutine, arbejde og en ny start. Derfor findes der mange hverdagsudtryk relateret til dagen. Et meget specifikt dansk fænomen er 'blå mandag'. Dette er dagen efter en konfirmation, hvor de unge konfirmander har fri fra skole for at gå ud og more sig, ofte i større byer, og bruge nogle af deres konfirmationspenge. I arbejdslivet taler man ofte om 'mandagsmøder', som sætter rammen for resten af ugens opgaver.

Selvom mandag blot er en af ugens syv dage, adskiller den sig markant fra 'søndag'. Hvor søndag er præget af hvile og fritid, er mandag præget af aktivitet og genoptagelse af pligter. Man kan også sammenligne det med 'fredag', som er ugens afslutning. Der findes et begreb kaldet 'mandagseksemplar', som bruges om en vare, der er fejlbehæftet, fordi den metaforisk set er lavet af en træt arbejder mandag morgen.