glemme

Verbet 'at glemme' er en central del af det danske ordforråd og optræder på CEFR A1-niveau, da det er essentielt for at kommunikere om dagligdags fejltagelser og den menneskelige hukommelse. Grundlæggende refererer det til den mentale proces, hvor man mister adgangen til en information, eller den fysiske handling, hvor man efterlader en genstand et sted uden at have til hensigt at gøre det. Det er et uregelmæssigt verbum, hvilket betyder, at man skal være særligt opmærksom på dets bøjningsformer i datid og førnutid.

'Glemme' optræder oftest i tre grammatiske konstruktioner. For det første kan det tage et direkte objekt, som i 'Jeg glemte min paraply'. Her fungerer det som en beskrivelse af en fysisk handling. For det andet kan det efterfølges af en infinitivforbindelse med 'at', som i 'Han glemte at ringe til sin mor'. Dette indikerer en forsømmelse af en planlagt handling. For det tredje kan det introducere en bisætning, typisk med konjunktionen 'at', som i 'Jeg havde helt glemt, at vi havde en aftale'. I talesprog forkortes 'at' ofte eller udelades helt.

I hverdagen bruges ordet konstant. Det kan være i undskyldninger ('Undskyld, jeg glemte vores møde') eller som en påmindelse ('Husk nu ikke at glemme dine nøgler'). Der findes også mere abstrakte anvendelser, såsom 'at glemme tiden', hvilket beskriver en tilstand, hvor man er så opslugt af noget, at man ikke bemærker urets gang. I overført betydning kan man også 'glemme sig selv', hvilket betyder, at man er så fokuseret på andres behov eller en opgave, at man forsømmer sine egne behov.

Det er vigtigt at skelne 'glemme' fra 'miste'. Hvis du 'mister' dine nøgler, ved du ikke, hvor de er, og de er måske tabt for altid. Hvis du 'glemmer' dine nøgler, ved du ofte (senere), at de ligger på bordet derhjemme. Derudover findes ordet 'overse', som betyder, at man ikke ser noget, der er lige foran en, hvorimod 'glemme' handler om noget, man allerede vidste eller havde, men som er gledet ud af bevidstheden.