ingen

'Ingen' er et af de mest fundamentale ord i det danske sprog. Det er den benægtende form af 'nogen' og bruges til at udtrykke totalt fravær. Det er et ubestemt pronomen, der refererer til personer eller ting, som ikke eksisterer i den givne kontekst. 2) Brugsmønstre: 'Ingen' bøjes ikke i køn, men det kan optræde i forskellige syntaktiske roller. Det kan stå alene som subjekt ('Ingen kom til festen') eller som objekt ('Jeg så ingen'). Det kan også fungere som en bestemmelse foran et navneord, hvor det betyder 'ikke nogen' ('Ingen mennesker var der'). Bemærk, at dansk bruger enkel benægtelse; man siger 'Jeg ser ingen', ikke 'Jeg ser ikke nogen' (selvom sidstnævnte er acceptabelt i talesprog). 3) Almindelige kontekster: Ordet bruges ofte i hverdagssprog, når man skal afvise tilstedeværelsen af noget. Det optræder hyppigt i svar på spørgsmål som 'Hvem er her?' eller 'Hvor mange er der tilbage?'. Det er også almindeligt i formelle sammenhænge, hvor man ønsker at understrege en mangel på ressourcer eller personer. 4) Sammenligning med lignende ord: 'Ingen' sammenlignes ofte med 'intet'. Mens 'ingen' primært refererer til personer (eller tællelige objekter), refererer 'intet' til abstrakte begreber eller utællelige ting. 'Ingen' er mere specifikt i sin reference til 'ingen personer', hvorimod 'intet' er mere generelt og filosofisk.